Når man sådan sidder og skriver en indledning til sit første nyhedsbrev i et nyt år og skal se tilbage på det gamle - for det siger reglerne, man skal - så synes jeg godt nok, at 2021 har varet utroligt længe.
Fintællingen viste godt nok, at det var 365 dage langt som de fleste andre, men det er stadig lidt vildt at tænke på, at på denne dag for et år siden havde Donald Trump stadig nøglerne til Det Hvide Hus, og man havde ikke engang tænkt på, at Covid-19 kunne finde på at klæde sig ud i Delta- og Omikron-varianter…
Fandens, nu kom corona alligevel med i indledningen!
Nå, fuld plade på klichébingo, Lev Mette.
Ej, vi skal også hygge os lidt, inden nyhedsbrevet går rigtigt i gang. Så her får du Kirstin Birgits rap i R8dios nye mesterværk “Det er en anden tid nu” (selvom du nok har set den, hvis du ellers er pissedygtig).
God læselyst.
Mads Oddershede
Fik jeg ret?
Jeg har besluttet mig for at undersøge mig selv. Eller, om det, jeg sagde ville ske i 2021, skete, for åbnede du den første mail fra Muzak i 2021, kunne du nemlig læse om fem tendenser i musikåret 2021, som jeg havde skitseret efter at have suttet på fingeren, stukket den i vejret og set, hvilken vej vinden blæste.
Og resultatet er… Ganske godt. I al beskedenhed.
Jeg har listet de fem forudsigelser op nedenfor og under hver enkelt forsøgt at vurdere, om der var hold i det, jeg skrev for et års tid siden.
1. Musik bliver (endnu) mere video
En forudsigelse, der er ramt ganske godt, selvom det, jeg egentlig skrev, ikke var helt on point.
Det lød sådan her:
“Musikvideoer er ikke lige frem en ny ting, men det er heller ikke så meget dem, jeg tænker på i denne sammenhæng. Det er heller ikke de korte, Instagram-egnede musikvideoer på 10-30 sekunder, jeg tænker på - selvom de helt sikkert er kommet for at blive.
Det er i stedet det, der med et nydansk ord hedder videocontent, som ikke nødvendigvis relaterer sig direkte til musikken, men til musikeren.”
Men faktisk er det netop det videocontent, som varer et halvt, kvart eller en tiendedel af et minut, som der er kommet en hel del mere af. Av, Mads.
Til gengæld er det netop videoindhold, der knytter sig til musikeren, som vi har fået meget mere af.
Et par eksempler kan man finde hos Spotify, som har oprustet - og opruster - på video-siden.
Streamingtjenesten fremhævede selv i sin ninjarapport i maj Olivia Rodrigos video-cover til debutsinglen “drivers license”, som på tre uger var blevet delt 243.000 gange på Instagram Stories og set mere end 50 mio. gange.
Et andet eksempel er Spotifys samarbejde med Billie Eilish i forbindelse med udgivelsen af albummet “Happier Than Ever”. Samarbejdet udmundede i en række små videoer, som bl.a. skulle beskrive skriveprocessen bag nogle af hendes sange.
Bottom line: Video-formater i alskens størrelser - men rigtig gerne de korte udgaver - er noget, verden kan lide i øjeblikket, og derfor kan musikbranchen også. Det hænger ganske givet også sammen med forudsigelse #2.
2. Flere TikTok-danse og #hashtags
Ja, goddaw, selvfølgelig fortsatte TikTok med at være en stor faktor i musikverdenen.
Det er ikke desto mindre kommet bag på mig, hvor meget indflydelse det medie egentlig har. TikTok blev nemlig det mest besøgte “webdomæne” i verden i 2021 - altså mere besøgt end både Google og Facebook.
Der er derfor også tonsvis af eksempler på musikere, der har fået et boost - eller måske endda et gennembrud - via TikTok.
Et eksempel på førstnævnte er Lukas Graham, der oplevede, at bandets relativt gamle sang “Mama Said” fik nyt liv, fordi en TikTok-trend, der involverede omkvædet i sangen, pludselig bredte sig som en steppebrand.
Bottom line: TikToks brugerbase har for længst rundet en milliard mennesker, og gaspedalen ser ikke ud til at være sluppet endnu. Og derfor giver det selvfølgelig også mening for musikere, pladeselskaber etc. at forsøge at få skabt en bølge om lige præcis det, de vil have, på TikTok.
3. En knyttet næve frem for fem fingre
Sweet Mother Nature, den ramte jeg sgu i røven!
Overskriften siger måske ikke rigtigt, hvad det handler om, det her, den tredje forudsigelse, var, at vi ville se flere samarbejder mellem store artister. For, som et af mine argumenter lød:
“Andet vil næsten ikke give mening.”
Herhjemme er det helt oplagte eksempel selvfølgelig Gilli, Kesi og Benny Jamz’ fællesalbum “Mere end musik”, hvor tracket “Ibiza” blev årets mest afspillede sang i Danmark.
Tre af landets største kunstnere slog sig sammen og bum, så var der sørme et velstreamende album lige dér.
Samme model har Node og Larry44 forsøgt sig med i form af EP’en “Diplomatico”, omend succesen med dette ser ud til at lade vente på sig - i hvert fald når man sammenligner antallet af streams med mange af de andre sange, de to har været med på.
Internationalt har man også set sange som eksempelvis “Industry Baby” af Lil Nas X, der har Jack Harlow med på et vers, og “Stay” med The Kid Laroi og Justin Bieber virkelig få luft under vingerne. Mange streams avler flere nye streams.
Lavede Ed Sheeran og Elton John ikke også en julesang sammen (Du ved, Elton John, som for nyligt udgav et helt album proppet med features fra nogle af verdens største artister)?
4. Gammel vin på nye flasker
Tja, bum. Fjerde forudsigelse lød, at pladeselskaberne i højere grad ville forsøge at pushe allerede udgivet musik på sociale medier, så de kunne få nyt liv.
Lukas Graham-eksemplet fra tidligere kunne jo bruges til at underbygge denne forudsigelse, men hvor stort et fokus det egentlig har været i musikbranchen er svært at tyde, synes jeg.
Det sker imidlertid med jævne mellemrum, at de største pladeselskaber og andre investorer, der er godt ved muffen, opkøber musikeres bagkataloger (så sent som i går, mandag, opkøbte Warner Chappell Music hele bagkataloget fra afdøde David Bowie for mere end 1 mia. kroner).
Spørgsmålet er så, hvor meget der bliver arbejdet for, at sangene får nyt liv, for der er tilsyneladende en tendens til, at det sker helt af sig selv.
I hvert fald kunne man læse i Muzak ifm. Universal Musics børsnotering, at selskabets indtægter fra indspillet musik i stor stil kommer fra “gammel musik” - altså at det ikke nødvendigvis er sange fra kunstnere, der peaker lige nu, som udgør de største indtægter (det er kort fortalt - tryk på linket, og bliv meget klogere).
Bottom line: Der er et klart fokus blandt pladeselskaberne på at sikre sig rettighederne til gamle hits og store musikeres bagkataloger, men hvorvidt de alene ses som passive indtægtskilder, eller om der er planer om at aktivere dem i andre sammenhænge, står stadig lidt hen i det uvisse.
5. Mange store udgivelser
Lidt som “forudsigelsen” om TikTok så er denne her også lidt nem, ik’?
Den er i hvert fald dejligt ukonkret, så her tænker jeg bare at give mig selv topkarakter.
Men okay, Drake slog et hav af streamingrekorder, da han udgav “Certified Lover Boy”, lige efter at Kanye West havde udgivet “Donda”, som også gik amok.
Herefter kan man krydre mixet med album fra Ed Sheeran og Adele. Nå ja, Olivia Rodrigo brød da også gennem lydmuren med sit debutalbum.
Det var ikke meningen, at gennemgangen af sidste års forudsigelser for sidste år skulle blive en (alt for) selvsmagende omgang, så det håber jeg ikke er tilfældet. Og hvis det er, kan du jo glæde dig over, at der går en hel uge, før der igen kommer noget fra denne kant.
Godt nytår.