Over sundet, rundt om kloden
Det er værd at hæfte sig ved, hvad svenskerne kigger på. Eller, rettere sagt, lytter til. Eller, rettere sagt, får os til at lytte til.
Nå, så fik Roskilde Festival da ellers løftet sløret for, hvad der skal ske til sommer, hva’?
Vi må for alles vedkommende håbe, at det ikke er et jinx, at landets største festival har annonceret sit program for 2022, for vi ORKER ikke flere coronabølger.
En dybere dissekering af Roskildes musikprogram må du imidlertid finde andetsteds, for Muzak skal denne gang handle om noget, ingen af os rigtigt snakker om.
Ja, dermed kan Kanye Wests offentlige nedsmeltning over ekskonens nye filejs også fjernes fra listen over mulige Muzak-emner denne uge.
I stedet skal det handle om noget, jeg har haft “på blokken” længe.
Det er såmænd noget, der både foregår i landet, som man finder i den anden ende af Øresundsbroen, og i landet, hvor nogle af de allerstørste hits disse år bliver produceret.
God læselyst.
Mads Oddershede
Hvad svensken gør lyder altid rigtigt
Der er heldigvis ingen som helst tvivl om, at vi er bedre end svenskerne til fodbold. Jo jo, Zlatan har ikke lagt støvlerne på hylden endnu, men det er altså i Danmark, at Hjulmandia kommer som kaldet til slaget.
Men kigger vi på den gren under paraplyen “kultur”, der hedder musik, så må vi se os slået.
Her tænker jeg ikke kun på Melodi Gran Prix og ABBA, selvom sidstnævnte er et af Sveriges helt store trumfkort i denne henseende.
Jeg tænker faktisk heller ikke på Spotify, musikstreamingplatformen, der jo er født i Sverige af svenskere, og som er en stor del af nærværende medies stofområde.
Jeg tænker i stedet på mange af de folk, man ikke tænker over er med til at skabe musikken; sangskriverne.
Flere svenske sangskrivere er nemlig blandt de dygtigste i verden, og faktisk er én svensker nok også dén dygtigste.
Karl Martin Sandberg, der er kendt under navnet Max Martin, er den sangskriver i verden, der har sit navn på tredjeflest singler, der er gået nummer ét på Billboard Hot 100. Hele 25 sange, der har toppet verdens største hitliste, kan han bryste sig af at have været med til at skrive. De tæller blandt andre “I Kissed a Girl” af Katy Perry, Taylor Swifts “Shake it Off” og The Weeknds “Blinding Lights” og “Save Your Tears”.
Kun de to Beatler Paul McCartney og John Lennon har flere med hhv. 32 og 26 sange.
Men egentlig skal det ikke handle om Max Martin specifikt eller om den svenske tradition for at skrive popbangers.
Det skal i stedet handle om, hvem flere af disse dygtige sangskrivere begynder at skrive sange for. Eller rettere hvilken genre de vender sig mod.
Som New York Times kan berette, er flere store svenske sangskrivere nemlig begyndt at skrive K-pop. Altså koreansk popmusik.
Og den første, meget nærliggende tanke er jo, hvordan det egentlig kan lade sig gøre.
Koreansk popmusik bliver vel sunget på… Koreansk?
Njaa.
En hel del K-pop ynder at blande engelsk og koreansk godt og grundigt. Ser man eksempelvis på det største band inden for genren, boybandet BTS, har de i høj grad bevæget sig over i engelsk.
Deres hit “Dynamite”, der udkom i august 2020, var deres første single, som udelukkende var engelsksproget. Den debuterede i øvrigt på førstepladsen på Billboard Hot 100.
Muzak er tidligere dykket ned i, at K-pop er en well-oiled machine, der som genre i den grad bør nyde større opmærksomhed og tages mere seriøst. Og det gør man altså i Sverige. I årevis har musikakademiet Musikmakarna faktisk undervist i genren.
Og det er ikke tilfældigt, at svenskerne i højere grad end tidligere finder mening i at kigge mod øst i stedet for vest.
Som Michael Fuhr, der er chef for Center for World Music ved Universität Hildesheim i Tyskland, og som har skrevet en bog om K-pop, beskriver over for New York Times, så er den koreanske popmusik et aldeles hedt marked for sangskrivere, da koreanerne stadig køber CD’er i stor stil. Med andre ord er der altså penge i skidtet.
Samtidig er der fra koreansk side stor efterspørgsel på svenske sangskrivere, da det naturligvis ikke er gået ubemærket hen, at mange svenskere simpelthen har sans for at skrive fængende tekster og melodier med stor appel.
Derfor har flere koreanske musikselskaber oprettet studier i Stockholm, hvor flere sangskrivere er tilknyttet på fuldtid og udelukkende skriver K-pop.
En af dem er Moa Carlebecker, som også går under navnet Cazzi Opeia.
Hun fortæller til New York Times, at arbejdsprocessen typisk foregår på den måde, at hun skriver sangene på engelsk, hvorefter en koreansk sangskriver oversætter sangen til, ja, koreansk, men typisk lader nogle ord forblive på engelsk. Hvilke ord, der får lov at blive, er ret tilfældigt.
Samtidig skal de enkelte passager i sangene skræddersys til de enkelte medlemmer af den givne K-pop-gruppe, som Moa Carlebecker nu skriver til.
Det kan være, at ét medlem rapper, mens en anden typisk synger. Det er nemlig en stor del af K-pop-genren, at hvert medlem af en gruppe er genkendelig og har nogle kendetegn. En stor del af industrien er nemlig at skabe tætte fanrelationer, så der -udover billetter og cd’er - også bliver solgt en masse merchandise.
Ifølge den svenske sangskriver giver den måde, hun skriver K-pop-sange på, langt større muligheder for at være kreativ, end når man skriver en typisk popsang rettet mod Vesten.
“Der er ingen regler i K-pop - du kan have tre hooks lige efter hinanden, hvis du har lyst til det. Du kan være skør og farverig, og det er det, der appellererede mest til mig,” siger hun til New York Times.
Hvis man vender skråen, kunne det dog også godt lidt lyde som en pølsefabrik, når der skal forfattes tekster til et band, som ender med at fremføre dem på et andet sprog. Man har egentlig bare fundet en skabelon, der virker.
Men Moa Carlebeckers succes er dog ej at fornægte.
I november sidste år blev hun således kåret til “årets internationale succes” ved Musikförläggarnas Pris, hvor Max Martin sjovt nok var blandt de nominerede.
Sangskrivere er selvsagt en vigtig del af den musikalske infrastruktur, og at koreanske musikselskaber i højere grad kan tiltrække sangskrivere fra et af de bedste lande i denne disciplin siger selvfølgelig noget om deres styrke position og ambitionsniveau.
Så jeg gentager: K-pop er ikke til at komme udenom.
Muzak er simpelthen færdig for i dag. Ha’ det, som du ser ud!