En opklaring og en vanvittig forudsigelse
Svaret på sidste uges kuriosum er fundet, men en verden af nye er i stedet åbenbaret.
Efter sidste uges nyhedsbrev har jeg erfaret, at jeg langt fra er den eneste zoomer-boomer i det ganske land.
Det er både en betryggende tanke, at jeg ikke er den eneste, der nogle gange er bag om dansen, og at flere af jer, ligesom jeg, havde gået og fundet “Stor Mand”-kuriosummet ganske, ja, kuriøst.
Astrid, er en af Muzaks trofaste læsere - tak for det i øvrigt, Astrid - var en af dem, der havde haft samme undring. Og hun kunne faktisk levere lidt mere information om Andreas Odbjergs og Tobias Rahims kæmpehit “Stor Mand”, der tilsyneladende findes i en stribe af forskellige versioner.
Hun kunne nemlig fortælle, at duoen har lavet versioner specifikt til P4, Nova og Radio 100, og at de lavede versionerne for flere måneder siden.
Så langt så godt.
Så mangler vi bare forklaringen på, hvorfor de har gjort det.
Det spørgsmål forsøgte Den Uafhængige først at undersøge i deres morgenflade, men det er lykkedes bedst for mediet Frihedsbrevet at finde et svar.
Og svaret er todelt.
Den ene del af forklaringen er, at Tobias Rahim, mest for sjov, da “Stor Mand” havde været ude et stykke tid, men ikke blev samlet op af de store radiostationer sådan for alvor, indspillede versioner af sangen, der bl.a. byttede “weed” ud med “brændevin” og indsatte navnet på specifikke radiokanaler - f.eks. P4.
Men den anden del af forklaringen kommer fra DR, og det er bestemt ikke uinteressant.
Fra redaktionschef i DR Kultur, Gustav Lützhøft, lyder det nemlig til Frihedsbrevet:
“Det er naturligvis os, der suverænt vælger hvad der spilles hvor og hvornår, men vores redaktionelle vurdering var, at den nye version passede bedre til P4’s voksne målgruppe, fordi deres sproglige referencer jo naturligvis er anderledes end de noget yngre P3-lytteres.”
Altså kan P4s lyttere bedre lide at høre om brændevin end kvalitetsmarihuana fra Californien, må vi forstå. Og at det betyder noget, når der bliver voteret om, hvorvidt en sang bør blive spillet på landets mest populære radiokanal.
Nå, case closed, videre til det næste.
Og denne gang bliver det både spekulativt, skørt og en kende mærkeligt.
God læselyst.
Mads Oddershede
Kan kryptoteknologi kaste grus i streamingtjenesternes maskineri? Det tror man - på en måde - hos Saxo Bank
Det hjørne af internettet, hvor NFT’er, en forkortelse for non-fungible tokens, huserer, er stadig en størrelse, der er svært at blive klog på.
Er det kejserens nye klæder, når billeder af aber, der keder sig, bliver solgt for eksorbitante summer? Eller er det nærmere en vej mod retskaffenhed i internettets tidsalder, når det kommer til ophavsret?
Det er der mange brancher, der forsøger at finde ud af, og en af dem, der så småt har stukket tæerne i for at teste vandet, er musikbranchen.
Eksempelvis har verdensstjernen The Weeknd udgivet bidder af hidtil uudgivet musik som NFT’er – noget, som sammenlagt har omsat for millioner af dollars – mens den canadiske rapper Tory Lanez er gået så langt som at udgive albummet ”When it’s dark”, der indeholder syv sange, udelukkende på NFT-platformen E-NFT.
Et træk, der skabte en del virak, da det blev udgivet sidste efterår, da flere fans på sociale medier gik i rette med nogle af de eksplosive værdistigninger, som Lanez påstod skete med albummet, da det gik fra pre-sale, hvor folk kunne købe det for 1 dollar, til udgivelse. Andre oplevede, at de endte med slet ikke at have det NFT-abulm i deres wallet, som de ellers havde betalt for.
Herhjemme har Tobias Rahim udgivet et nøgenbillede som NFT, mens Kesi, sammen med to forretningspartnere, har etableret en kryptoplatform ved navn Beatoken.
Over for CBS Wire har han tidligere fortalt, at det handler om at skære unødvendige mellemled fra.
”Vi vil skære unødige mellemmænd mellem kunstnere og fans væk. Det er ikke fordi, der som sådan er noget galt med musikbranchen, men der er altid plads til ændringer og forbedringer,” sagde rapperen tilbage i december.
Og netop muligheden for at skære mellemled, der tager en bid af artisternes kage, er det, der giver NFT-teknologien utroligt stort potentiale.
Det mener Mads Eberhardt, kryptoanalytiker hos Saxo Bank. Han har for nyligt formuleret en af Saxo Banks “Outragieous Predictions” for 2022. Et koncept, hvor bankens analytikere sætter ting lidt på spidsen på baggrund af argumenter, der har rod i virkeligheden.
En af de disse sindssyge forudsigelser er, at Spotifys aktiekurs dykker med 33 pct., fordi investorerne indser, hvad NFT-teknologien kan betyde for musikbranchen.
Jeg har grebet knoglen og fået Mads Eberhardt til at uddybe, hvorfor han mener, det kan ske.
Hvor står indflydelse tror du, NFT-teknologien får på musikbranchen?
”Vi er nok et par år for tidligt på den for at kunne svare på det. Vi har set nogle få løsninger på det her område, men problemet er, at de hverken er skalerbare, og at man i øjeblikket mangler støtten fra musikere, som er nødvendig. Vi tror, der er en vis mulighed for, at det her bliver mainstream, men det er virkelig noget, musikerne skal ønske, før det kommer til at ske.”
”Der er også mange kræfter i denne branche, som taler imod, at det her kommer til at ske. Der er både Spotify, Apple Music og andre streamingtjenester, mens labels også tjener gode penge på at være mellemled mellem musikerne og streamingtjenesterne.”
Hvorfor mener du så, at NFT-teknologien alligevel kan være negativ for de her mellemled?
”Der, hvor det vil påvirke Spotify, hvis det bliver udbredt, er, at der vil komme mange flere spillere i markedet i form af streamingtjenester baseret på NFT-teknologien. Og de her nye streamingtjenester vil kunne sende betalingen som kryptovaluta direkte til artisterne. Dermed vil det være nemmere for de nye streamingtjenester at operere i musikbranchen, fordi de ikke skal ud at lave aftaler med hvert enkelt pladeselskab.”
”Det her er en mulighed for, at hver artist i fremtiden kan sætte en pris på, hvor meget de vil have per stream, og så vil de forskellige streamingplatforme betale dem den her pris, så det også gør spillepladen mere lige, i stedet for som nu, hvor det i høj grad er domineret af to spillere - Apple Music og Spotify. Men dem, det nok vil påvirke mest negativt, er pladeselskaberne, for det er egentlig dem, der er det helt store mellemled.”
Streamingtjenester har længe fået kritik for at betale musikerne dårligt, men omvendt er de qua deres størrelse også en mulighed for, at artister nemmere kan skabe sig et navn. Vil det derfor ikke være svært for musikerne helt at slippe de gængse streamingtjenester?
”Jo, helt sikkert. Men artisterne vil sagtens kunne være på de almindelige streamingtjenester og samtidig distribuere deres musik som NFT'er på streamingtjenester, som vil betale dem det, de ønsker. Men det er også derfor, vi tror, det kræver opbakning fra nogle af de største musikere, før det kan blive til noget.”
”Mange artister er givetvis også bundet af deres kontrakter med pladeselskaberne, som gør, at de nok ikke lige kan stille et ultimatum ved kun at udgive musik via NFT-streamingtjenester, når de muligvis kommer. Men vi har alligevel set, at en artist som Taylor Swift ikke var at finde på Spotify i en årrække.”
”Men før det for alvor kan blive en ting, kræver det, at de 20-30 største artister vælger kun at distribuere deres musik gennem NFT-teknolgi.”
Hvilke muligheder mener du der er på det danske musikmarked med NFT-teknologi generelt?
”Jeg tror, vi kommer til at se musikere udgive illustrationer, billeder og måske decideret musik, som kun få eller én kommer til at eje for at kunne interagere med deres fans på en anden måde, end hvad der hidtil har været muligt. For danske artister er det selvfølgelig i en mindre skala, men til dels gælder der det samme. Det giver også dem mulighed for at interagere og give de hardcore fans noget, som kun de har mulighed for at eje.
Så på den måde er den relativt mindre målgruppe ikke en hindring for danske artister for at gå ind i den her teknologi?
”Det er selvfølgelig en hindring, at der er færre fans, der ønsker at købe det, og som kryptomarkedet er nu, er det udelukkende de hardcore kryptobrugere, der køber de her NFT's. Så vi er nok nogle år for tidligt, fordi det drejer sig om så få mennesker.”
Dagens nyhedsbrev var vist i den lange afdeling, så tillykke med at være nået til slutningen. Vi ses i næste uge.