#15 En musikalsk vuggedød
Et musikalsk landskab, som er milevidt fra det, vi kender herhjemme, betyder, at det nærmest er umuligt for kenyanske kunstnere at udgive albums med succes.
Hej
Min skrabekalender er i år intet mindre end skandaløs. Jeg har her 15 dage inde i december stadig 0 (!) juletræer, og dermed er håbet om millionen officielt lagt i graven.
DR har for nyligt taget et kig på, hvor lille chancen er for at få 10 juletræer, og den er ikke så overraskende ekstremt lille - men det er da alt for tidligt, jeg har fået knust drømmen i år!
(Til gengæld mangler jeg kun tre julemænd, før jeg kan gå ned i kiosken og indløse 50 jern, så lidt spænding har jeg da tilbage.)
Apropos ting, der dør hurtigt, så er det dét, Muzak handler om denne uge. Det er ikke helt så deprimerende, som det egentlig lyder, så du ryger ikke ud af julestemningen ved at læse videre.
Men først er der kort nyt.
God læselyst.
Mads Oddershede
1. Kort nyt
Den puertoricanske pop-trap-stjerne Bad Bunny, der for nyligt udgav “EL ULTIMO TOUR DEL MUNDO”, er den første kunstner nogensinde til at ligge nummer 1 på Billboards 200 Chart med et album, der udelukkende er spansksproget. Han er desuden den mest streamede artist på Spotify i 2020 med 8,3 milliarder streams, OG så ligger han lige nu på førstepladsen på den globale Spotify-chart med sangen “DAKITI”. Muy bien.
Taylor Swift har allerede udgivet opfølgeren til sit album “folklore”, der udkom tidligere på året. Sangerindens nye skive hedder “evermore” og dominerede kortvarigt Spotifys globale chart. Det er dog kun sangen “willow”, der er forblevet i top 10, mens Swift ikke engang har møvet sig ind i den danske top 50.
Apropos den danske top 50 på Spotify har “Last Christmas” af Wham! overhalet Mariah Careys “All I Want For Christmas Is You” som den mest streamede sang I øjeblikket.
Bob Dylan har solgt rettighederne til hele sit bagkatalog på mere end 600 sange. Universal Music er køberen i det, New York Times beskriver som den “måske største erhvervelse af rettigheder til en enkelt musikers værker”. Prisen menes at ligge på 300 mio. dollars. Så har han vist også til julegaverne i år, den gode Bob.
Hvis du godt kan lide musik, kan du også lide at læse Muzak. Hvis du ikke allerede abonnerer på nyhedsbrevet, kan du gøre det her.
2. I Kenya dør albums en tidlig død
For en god håndfuld uger siden dykkede Muzak ned i det afrikanske musikstreamingmarked, der fortsat er i sin vorden, men buldrer fremad i øjeblikket.
Men der er fortsat forsvindende få afrikanske musikere, som kan leve af indtægterne fra musikstreaming, og derfor er det, ligesom herhjemme, gennem livekoncerter, at pengene skal tjenes.
Det gør sig også gældende i Kenya, et land, der - hvis du skulle have glemt det - ligger lige under Afrikas Horn i den østlige del af kontinentet. Dets befolkning tæller omkring 48 mio. mennesker spredt ud på intet færre end 42 etniciteter.
Det er ikke uvæsentlig i forhold til landets musikscene, men mere om det senere. Først bliver jeg nødt til at stille det spørgsmål, som du nok brænder inde med:
Hvorfor skal vi høre om, at kenyanske albums lider en tidlig død - og hvad betyder det overhovedet?
Bevares, Kenya grænser i mange danskeres bevidsthed nok op til Langbordistan, men ikke desto mindre mener jeg sagtens, det kan være væsentligt at kigge ind i et andet lands kultur - og hvordan forbruget og behandlingen af den påvirker den, altså kulturen.
Oooog så lukker vi hurtigt ned for Muzaks redaktionsmøde og fokuserer på spørgsmål nr. 2 - for hvad betyder det, at albums dør hurtigt?
I den vestlige verden er rigtig mange af os gået over til at lytte til musik via streamingtjenester. Der er også rigtig mange, der stadigvæk lytter til musik via radiostationerne, der spænder lige fra Nova FM til P8 Jazz.
Det betyder ikke, at alt musik, danske musikere udgiver, bliver spillet eller lyttet til i voldsom grad. Men chancen for at deres værker får omtale og bliver streamet er langt større end i et land som, ja, du har gættet det - Kenya.
Samtidig er albums og EP’er også langt nemmere at vende tilbage til for en meget større del af den danske befolkning end den kenyanske - simpelthen fordi mange flere af os lytter til musik via streamingtjenester, der har et enormt bagkatalog.
Det er nok i øvrigt på høje tid, at jeg fortæller, at det her ikke er noget, jeg bare sidder og trækker ud af røven.
Det er noget, Kabura Ng’ang’a har fortalt mig. Hun er kulturjournalist og bosat i Kenyas hovedstad, Nairobi.
Hun har tidligere beskrevet fænomenet med kenyanske albums vuggedød i denne artikel, og over en Skype-forbindelse har hun været så venlig at uddybe de ting, hun skriver.
Hun indleder med at fortælle, at det er en ret ny ting, at kenyanske artister overhovedet udgiver albums.
Husk at dele Muzak med en ven - eller tre!
“I lang tid har de kenyanske artister set sig nødsaget til at udgive singler, men det er blevet påvirket af, at markedet for livemusik er vokset. Især i de sidste 3-5 år er langt flere artister begyndt at optræde live, hvilket også har ledt til, at de nu udgiver albums eller EP’er,” fortæller Kabura Ng’ang’a.
Men hvad er formålet så med at lave et helt album frem for bare at udgive flere singler?
“Tidligere har det været sådan, at en DJ har været hovednavnet, når der blev spillet koncerter, mens en artist kun kom på scenen for at spille en sang eller to. Men når artisterne har et helt album, kan de også spille en længere, selvstændig koncert. For mange artister, især dem, der laver alternativ musik, kender publikum måske kun nogle af deres sange, men med et helt album har de også en lyd, der passer til hele koncerten.”
Men før det her skifte for 3-5 år siden, har der så ikke været nogen livekoncerter?
“Livemusik har altid haft en lille plads eller niche i den kenyanske musikindustri, for det afhænger af, hvilken kultur man kigger på. Der har eksempelvis været mange bands i kystregionen i landet, mens der andre steder mere har været en DJ, som stod på scenen.”
“Det kommer helt ned til den enkelte artist. For nogle artister, primært popmusikere, virker det helt perfekt kun at udgive singler, fordi deres primære mål er at blive spillet i radioen frem for foran et livepublikum. På den måde kan de indgå kommercielle samarbejder og få sponsorer og tjene penge den vej igennem.”
I din artikel skriver du, at albummets levetid, uanset dets kvalitet, er tæt på 0. Hvad ligger der i det?
“Mange kenyanere har i lang tid efterspurgt, at radiostationerne støtter kenyansk musik og artister. Der er masser af god musik i Kenya, men du finder sjældent en stor koncert, der har en kenyansk artist som headliner.”
“Der er også tæt på nul radioprogrammer, som udelukkende spiller kenyansk musik, og hvis de gør, så har de et slot på 1-2 timer.”
“Essensen er derfor, at der er et hul, hvor fans ikke har adgang til musik. Så selvom en artist har lavet et helt album, så vil mange musikfans ikke ane, hvad albummet handler om, og mange vil aldrig komme til at høre alle sangene derfra.”
(Fik du i øvrigt læst Muzak #9 Den episke kamp om Afrikas øregange?)
“Mange kenyanske artister har ikke adgang til streamingtjenester, så de kan uploade musikken til deres fans. Vi har selvfølgelig Mdundo og Boomplay, som støtter kenyansk musik, men samtidig er det de færreste folk, der er villige til at købe musikken eller streame den,” lyder det fra Kabura Ng’ang’a.
Men hvad spiller radiostationerne så, når de ikke spiller kenyansk musik?
“I Kenya bliver der lyttet meget til vestafrikansk og sydafrikansk musik, især båret af amapiano (en musikgenre red.), R&B, pop og rock, der er stort i Kenya. Derfor spiller radiostationerne meget af den musik, men ikke særligt meget af det musik kommer fra Kenya.”
Nogle vil nok sige, at der ikke er noget problem i, at radiostationerne ikke spiller særligt meget kenyansk musik, for så længe de spiller den musik, der er populær, så er lytterne vel glade. Er der overhovedet et problem i, at de ikke spiller særligt meget kenyansk musik?
“Det ér et problem, og jeg tror ikke, at der findes én person, som synes, at kenyansk musik ikke fortjener en chance. Der er mange forskellige strømninger på den kenyanske musikscene, og der vil helt sikkert være folk, som gerne vil lytte til det og vide, hvad der rør sig her i landet. Derfor bør de kenyanske radiostationer oppe sig.”
Sammenlignet med andre lande er problematikken i Kenya ret særpræget, fortæller Kabura Ng’ang’a. Hun fremhæver Sydafrika, Nigeria, Tanzania og Uganda som eksempler.
“I Kenya får man som artist ikke meget airplay, hvis man ikke laver musik indenfor gengetone-genren, men i Sydafrika forstår man, at der findes mange forskellige musikgenre. Det betyder også, at mange artister, der laver musik i andre genrer, bliver fremhævet.”
“I Nigeria og den største del af Vestafrika er de rodfæstede i deres kultur. Deres popmusik bruger mange traditionelle instrumenter og lyde, så uanset om det er hiphop eller reggae, vil du stadig føle et element af Nigeria i musikken. I Kenya har vi ikke rigtigt en særegen lyd, hvilket gør det sværere at fremhæve kenyansk musik.”
“I Tanzania og Uganda er de meget opmærksomme på at spille deres egen musik, før de spiller musik fra andre regioner eller lande. Så hvis du tager på klub i Uganda eller Tanzania, eller hvis du tager til en koncert, så har deres egen musik førsteprioritet. Igen i Kenya, som jeg nævnte, så får musik fra andre regioner større opmærksomhed. Faktisk har musik fra Tanzania et større publikum i Kenya end kenyansk musik har.”
Som afrunding tilføjer Kabura Ng’ang’a, at hun dog er fortrøstningsfuld omkring, at landets radiostationer i fremtiden nok skal spille mere indenlandsk musik. Blandt andet er hashtagget #PlayKeMusic opstået, hvor folk på sociale medier fremhæver lokale musikere og opfordrer til, at radiostationerne spiller mere kenyansk musik.
Hvis du vil støtte noget af den kenyanske musik, har Kabura Ng’ang’a fremhævet tre albums af kenyanske kunstnere, der virkelig kan noget (hvis du trykker på albumcoveret, bliver du taget til albummet på Spotify).
1. “She” af Muthoni Drummer Queen
2. “Midnight Train” af Sauti Sol
3. “Kuwe” af Serro
3. Anbefalinger
Tessa og Orgi-E smed sidst i november tracket “Blæstegnen”. En sang, der i mine ører, sagtens kan gøre sig gældende på en liste over årets 5 bedste danske rapsange. Nu er der så kommet en musikvideo til at akkompagnere den hårdtslående vestegns-homage, og i den kigger en af vores tidligere statsministre sørme forbi!
Dua Lipa har kigget forbi NPRs forrygende koncept “Tiny Desk” og spillet en minikoncert på en 15 minutters penge. Al respekt til Dua Lipa, men hun kommer ikke i nærheden af Lizzos pendant fra sidste år.
Muzak kiggede i sidste uge på skabelsesberetningen for “All I Want For Christmas Is You”, og i denne uge har Zetland kigget på, hvordan Wham!s megahit “Last Christmas” blev til.
Den amerikanske Louisville-rapper Jack Harlow har udgivet sit debutalbum “Thats What They All Say”. Han har et flow som blødt smør, hvilket gør langt de fleste sange derpå ganske lytværdige. “Way Out (feat. Big Sean)” er et af højdepunkterne.
Først udgav Sundhedsstyrelsen en sang for at gøre unge opmærksomme på at overholde corona-restriktionerne, og nu er Sikkerhedsstyrelsen gået dem i bedene. I samarbejde med Jesu Brødre, Lina Rafn, Niels Olsen, Shams og Klam Vandmand (ja, det er sgu hans kunstnernavn) har de lavet sangen “Nytår igen”, som skal minde fyrværkerifanatikerne om at huske sikkerhedsbrillerne.
Og så nåede vi til vejs ende endnu en gang. Af hjertet tak fordi du læser med. Held og lykke med skrabekalenderen!
Mads Oddershede