Hvad er Muzak?

Muzak er et ugentligt nyhedsbrev, som dykker ned i tendenser, trends og områder af både dansk og international musik, som du kender, og som du ikke kender. Der vil også blive tegnet portrætter og lavet interviews med upcoming og etablerede kunstnere, og så bliver du også opdateret på ny musik og nyheder fra musikbranchen.

Kort sagt vil Muzak gøre dig klogere på musik.

Hvilket indhold kan jeg forvente i min indbakke?

  • Interviews og portrætter

  • Anbefalinger og nyheder

  • Perspektiver og analyser

Generelt en jovial, nysgerrig og kritisk dækning af musikken og den industri, der omkredser den. (En dækning, der i øvrigt både er blevet citeret af DR, BT og Soundvenue.)

Hvem skriver Muzak?

Det gør jeg. Jeg hedder Mads Oddershede, er uddannet journalist og konsumerer timevis af musik og muzak på ugentlig basis. Og så elsker jeg at dykke ned i historierne bag både små og store navne inden for musikkens verden.

Hvad er målet med Muzak?

På den korte bane er målet at give indsigt og indblik i den musik, som præger os - og finde ud af, hvorfor og hvordan den gør det.

På den lange bane håber jeg, at Muzak kan udvikle sig til at være mere end blot et nyhedsbrev. Forhåbentlig kan vi skabe et et forum og et fællesskab, hvor der bliver diskuteret musik. Både online i folks indbakker og på sociale medier, men også offline til talks og intimkoncerter. Men de ting er lige nu et godt stykke “down the road”.

Jeg håber, du har lyst til at give Muzak et skud.

Vi ses i indbakken!

Subscribe to Muzak

Muzak dykker ned i det, du lytter til.

People