#23 Spotify ved (næsten) alt om mig
Jeg har fået indsigt i al den data, Spotify indsamler om mig, og det er virkelig voldsomme mængder.
Hej
Og glædelig tirsdag for 23. gang i træk.
Hvis du ikke har noget at skjule, hvorfor er det så et problem, at du bliver overvåget?
Sådan lyder et klassisk spørgsmål fra fortalerne for flere kameraer i det offentlige rum, flere beføjelser til ordensmagten og alt det jazz.
Jeg er ikke selv med på justitsminister Nick Hækkerups parole om, at mere overvågning giver mere frihed. Tværtimod sværger jeg mere til Kirstin Birgits gyldne sætning fra de gode gamle Radio24syv dage:
“Dem, der siger, de ikke har noget at skjule, skulle tvinges til at skide for åben dør.”
Det er så smukt sagt, fordi med dét siger Kisser ret beset ikke, at overvågning entydigt er noget lort. Men nogle gange er det nok meget godt, hvis man kun er sig selv, og ingen kigger med. Ellers kan det blive noget værre griseri.
Men hvis du, som mig, bruger Spotify, når du lytter til musik, så er døren pivåben, og som en anden professor Quirrel er man ikke alene på noget tidspunkt, når man har åbnet appen.
Hvad det mere præcist indebærer, kan du finde ud af efter kort nyt. Til sidst er der selvfølgelig også en god portion musikalske anbefalinger i forskellige afskygninger til dig.
God læselyst.
Mads Oddershede
1. Kort nyt
The Weeknd optrådte ved Super Bowl LV i søndags, og der var vist ingen tvivl om, at han meget let kunne bære det show helt alene. I fredags udgav han opsamlingsalbummet “The Highlights” på streamingtjenesterne, så folk, der et kort sekund havde glemt alt det lækre lyd, han har lavet, kunne lytte til de største af hans sange. Nu er han sørme den mest streamede artist målt på månedlige lyttere på Spotify igen.
Spotify rundede i 2020 intet mindre end 345 mio. månedlige brugere. En vækst på 27 procent sammenlignet med udgangen af 2019 viser selskabets årsrapport. Streamingtjenestens omsætning voksede desuden med 17 procent til 2,17 mia. dollars, mens bundlinjen lød på et underskud på 125 mio. dollars.
Branco udgav fredag deluxe-udgaven af “Baba Business 2”, der indeholdt fire nye numre. Et af disse er sangen “No Evil”, hvor Lukas Graham lægger vejen forbi, og dén sang er - ikke så overraskende - strøget direkte ind på førstepladsen på den danske Spotify-chart. Brancos seneste album ligger i øvrigt stadig øverst på den danske album-top 40.
Pladeselskabet Loma Vista har opsagt samarbejdet med Marilyn Manson, efter han er blevet beskyldt for at have begået overgreb mod flere af sine ekskærester, herunder skuespillerinden Evan Rachel Wood. Manson har erklæret sig lodret uenig i anklagerne.
2. Du aner ikke, hvor meget data du leverer til Spotify
Det er ikke første gang, Muzak beskæftiger sig med Spotify og dets data og algoritmer.
I #12 fortalte Rasmus Rex Pedersen, der er ph.d og adjunkt ved Roskilde Universitet og forsker i musikbrancheforhold og streaming, hvordan Spotifys Discover Weekly-playliste fungerer.
Denne gang vender vi dog blikket væk fra algoritmerne og kigger i stedet på den data, som verdens største musikstreamingtjeneste høster fra dig og mig, når du bruger tjenesten.
Ligesom teleselskaber, sociale medier og andre virksomheder, der indsamler data om dig, er Spotify i dag også forpligtet til at udlevere den data, de har om dig, hvis du beder om den.
Og det har jeg gjort.
Ja, altså den data de har om mig. Ikke dig.
Da jeg havde henvendt mig via formularen på Spotifys hjemmeside, gik der ikke mere end et par dage, før der var svar tilbage.
I første omgang fik jeg dog kun en log-oversigt, hvor jeg kunne se, hvad jeg havde lyttet til hvornår.
Ville jeg have det fulde datasæt, lød det, skulle jeg rette henvendelse igen, og så ville det blive sendt i en separat mail.
Derpå gik der på den gode side af 14 dage, men så var der også jackpot.
I filmen “Erin Brockovich” fra 2000 spiller Julia Roberts en enlig mor (Erin Brockowich), der arbejder som assistent på et advokatkontor i Californien. Her hjælper hun næsten egenhændigt en masse fattige mennesker med at lægge sag an mod et stort energiselskab, der forurener byens vandforurening og har gjort dem syge.
Et af de tricks, firmaet benytter sig af for at forsøge at stoppe Erin Brockowich i sit foretagende, er at overdynge hende med papirarbejde. Firmaets hær af advokater sender den ene enorme stak papirer efter den anden for at sænke hende, men på trods af en enorm arbejdsbyrde klarer den stålsatte enlige mor skærene og slår de dumme jakkesæt.
Uden at inkriminere Spotify på nogen måde og uden at sammenligne mig selv med Erin Brockowich så fik jeg alligevel mindelser til netop dén del af filmen, da jeg modtog den data, Spotify har indsamlet om mig.
Det første dokument i den omfattende mappe så således ud:
Sådan ser 48 andre dokumenter også ud (og du kan scrolle riiiiigtig langt ned i nogle af dem).
Det er simpelthen tusindvis af linjer med det rene volapyk.
Men det sidste dokument var heldigvis nøglen til det hele.
Det var nemlig en “Read me first”, altså en guide til at forstå al det data, Spotify har sendt mig. Da dukkede dog først op, da jeg forvirret og træt i øjnene var scrollet ned mod bunden af mappen.
Denne “Read me first”-guide er intet mindre end 117 sider lang, og hvis du kun læser bøger med billeder i, vil jeg ikke anbefale dig at gå i krig med det.
Her er et eksempel:
Der er masser af _ og kedelige ord, der ikke gør det synderligt nemt eller indbydende at forstå sine egne data.
(Hvilket i øvrigt er ganske interessant i lyset af, at vi hvert år hen imod årets slutning bliver mindet om, hvor gode Spotify netop er til at præsentere data om os i “Spotify Wrapped”. Her kan vi bl.a. se, hvad vi har afspillet mest til i løbet af året, og hvor mange kunstnere vi har lyttet til.)
For at finde ud af, hvor mange tegn den samlede mængde data egentlig tæller, forsøgte jeg et kort sekund at kopiere al data-teksten over i Pages (du ved, Apples udgave af Word).
Men allerede ved første dokument ville Pages ikke lege med, og jeg måtte afbryde mit foretagende. Der var simpelthen for mange ord.
Så jeg kan desværre ikke meget dårligt forklare, hvor stor en datamængde, der er tale om, selvom det blot er min egen data.
Til gengæld har jeg plukket et par eksempler ud på noget af det data, som Spotify indhenter om mig (og dig).
Men inden vi kommer til det, får du lige en gif, så du er helt klar i hovedet.
Jeg har udvalgt tre eksempler på data, som Spotify indhenter om mig, men husk på, at det kun er et meget lille udpluk.
Ud fra min data, som jeg har fået indsigt i, indhenter Spotify oplysninger om alt fra, hvor lang tid det tager at indlæse en ny side i appen, til hvor meget af en fil, man når at downloade hvor hurtigt.
Læg hertil, at alle dine playlister, din lyttetid, hvordan du bruger appen og på hvilke devices du lytter til musikken også bliver logget. Sammen med en lang række andre ting for den sags skyld.
Nå, det var de tre eksempler, vi kom fra.
Sprog på din computer
Har du Spotify installeret på din computer, ved tjenesten, som du bare bruger til at lytte til musik og podcasts, for det første, hvilket styresystem der er på din computer og hvilken version af det, der er tale om. Dernæst ved Spotify også, hvilken version af dets app, du bruger, samt det eksakte tidspunkt for, hvornår du har opdateret den og dit styresystem. Ned til millisekundet.
Spotify kan endvidere se i hvilket land, du befinder dig og hvilket sprog, som bliver brugt på din computer - altså ikke når du skriver en note til dig selv, men i selve styresystemet. Endelig kan Spotify også se, hvilket sprog du bruger i din Spotify-app på computeren.
Al denne data er samlet under kategorien ClientLocale.Hvad er ellers på nettet?
Når du er logget på internettet derhjemme, hos dine forældre eller en kammerat, går Spotify straks i krig med at se sig omkring for, hvad der er tilknyttet internetforbindelsen.
Spotify indsamler nemlig data om, hvilke andre “Spotify-kompatible” enheder, der er koblet på den givne internetforbindelse. Og her i 2021 kan det altså inkludere alt fra smartphones, tablets, smarthøjtalere, en Google Chrome, et smart-tv eller en Playstation. For bare at nævnte et par eksempler.
Når du er koblet på nettet, indhenter Spotify data om, hvem der har produceret de andre enheder, der er på samme net, hvilke specifikke modeller (om det fx er den nyeste iPad eller en årgang ældre), hvilket operativsystem der er på pågældende enheder - og hvilken version af dette styresystem samt hvilken version af Spotify-appen de bruger.
Derudover noterer Spotify også fra hvilket land, man er koblet på den pågældende internetforbindelse.
Al denne data bliver samt i kategorien ConnectDeviceDiscovered.Stemmeudskrift
På side 109 og 110 af de i alt 117 siders forklaring af den data, som Spotify indsamler om én, kan man læse om såkaldte “voice transcripts” - altså udskrift af det, den pågældende bruger siger.
Her er det dog meget vigtigt at understrege, at der ikke er tale om, at Spotify optager alt, hvad du går og siger i dagligdagen.
Der er tale om udskrifter af det, man søger på på Spotify med sin stemme. Eksempelvis når du beder Siri om at “afspille Nickelback på Spotify”.
Det er “desværre” ikke noget, jeg benytter mig af, så her har Spotify altså ikke indsamlet noget data om mig. Men hvis du gør det, vil Spotify både have en udskrift af, hvad du præcist har sagt, og på hvilket sprog du har sagt det.
Samtidig noterer Spotify sig også, hvad intentionen med beskeden har været. Altså om du har ville afspille en sang eller stoppe afspilningen af den eksempelvis. Endelig indsamler Spotify også data om, hvilken enhed du bruger, når du med din stemme vil have afspillet en sang.
Al denne data er samlet i kategorien Speakeasy_PartnerNaturalLanguageQuery.
Og sådan kunne jeg faktisk være blevet ved, for der er et hav af datakategorier, der rummer oceaner af små databidder som "message_device_id":"103099b0fc0294696514cce6fa9fe43f5078913d".
Der er som sådan ikke nogen morale i det her, men snarere en ganske enkel konklusion, som lyder, at Spotify ved utroligt meget om dig og dine omgivelser.
Det er der ikke nødvendigvis noget galt i eller farligt ved, men tanken er heller ikke voldsomt rar.
Men det kan du jo filosofere videre over, næste gang du åbner appen.
3. Anbefalinger
Folkeklubben har udgivet nyt et album ved navn “Børn Af Den Tabte Tid”, og med på titelnummeret er Orgi-E, der i mine ører er landets bedste raplyriker. Han skuffer bestemt heller ikke med verset her.
DR er kommet tæt på flere af de aarhusianske gaderapper i dokumentarserien “Ghettostjerner”. Man kommer tæt på, og Marwan ligner en kæmpe tyr med hvid skjorte, cigaretrøg og rom i glasset, når han i et særskilt spor i dokumentaren som en ægte OG fortæller, hvad det er de unge mennesker går igennem. Seriens helt store force er dog, hvordan den på glimrende vis viser, hvorfor det ikke bare er sådan lige for de unge drenge at bryde ud af dårligdommene i ghettoens beton og blive fuldtidsmusikere. Se den.
Interviewet har efterhånden et par uger på bagen, men det er først nu, jeg har fået læst Politikens stortopslåede interviewportræt af Branco, der blev udgivet i midten af januar. Det er ganske læsværdigt.
Vi får virkelig noget for licenskronerne i øjeblikket. I første afsnit i den nye sæson af ArtyFarty medvirker både Simon Kvamm og Allan Olsen til at fortælle om, hvorfor de hhv. dyrker og ikke dyrker fornyelsen og forandringen. Per Arnoldis medvirken er i øvrigt også virkelig sjov.
Enden af vejen er nået for denne gang! Jeg kan berolige dig med, at Muzak nærmest ikke overvåger dig. Jeg kender kun din email, ved om og hvornår du åbner mailen, og hvornår du skrev dig op til nyhedsbrevet. Hvis du kan leve med den form for overvågning og forestiller dig, at du kender andre, der kan det, så del endelig Muzak til dem.
- Mads