Det skal helst ikke være sådan, at man kan regne ud, hvad der dumper ind i indbakken fra undertegnede, men lige præcis i denne uge er man, næsten, lykkedes godt med at gætte det, hvis man har gættet på Eurovision, som løb af stablen i 2022.
Men også kun næsten. Det skal nemlig kun handle en lille smule om lørdagens festivitas, hvor Ukraine overraskende ingen overhovedet og løb med førstepladsen - lige som det skulle være.
Udover en form for Eurovision-dækning er der først en anden lille historie, vi kortvarigt skal dimse lidt rundt i. Men allerførst så tjek lige - hvis du slet ikke har set noget fra årets Eurovision - Norges sang ud. Den er rigtig mærkelig, men kan ret meget.
God læselyst - og giv den ulv en banan.
Mads Oddershede
48 timer blev alligevel for evigt
Branco, en af landets største rappere, udgav sangen “Blue Lagoon” i fredags, og det specielle ved dén var, at den kun ville være tilgængelig på Spotify i 48 timer af “personlige årsager”, lod han forstå på sin Instagramprofil.
“Så giv den fuld gas, og stream den, mens I kan, den bliver aldrig udgivet igen”, lød opfordringen videre.
Men så gik de to døgn.
Og “Blue Lagoon” blev sørme ved med at være tilgængelig.
Søndag kom der så en ny opdatering fra Branco på Instagram:
“Folket har talt, og takket være @emma.ptrs (den franske artist Emma Peters red.) er ‘Blue Lagoon’ clearet. Derfor bliver den ikke taget ned alligevel,” skrev han og bedyrede lidt længere nede i teksten, at han tager en pause fra Instagram “i noget tid”.
Kryptiske meddelelser har der altså været nok af på Brancos Instagram de seneste dage, men ikke mere kryptisk, end at det, der umiddelbart kunne ligne en rettighedstvist i forhold til “Blue Lagoon” - aka. personlige årsager - endte med at blive løst.
En lille gimmick kunne man også fristes til at tro, at det var.
Og det, som jeg egentlig gerne vil frem til med Branco-mystikken er en lille undring over, hvorfor der ikke er nogen, som rent faktist gør det, som Branco i første omgang bedyrede; at fjerne en sang igen.
For “Blue Lagoon” strøg ikke overraskende ind i top 10 på den danske Spotify og ligger der stadig trods Kendrick Lamar-album, Tobias Rahim-bonanza, Eurovision og what not.
Siden udgivelsen i fredags har den rundet i omegnen af en kvart million streams, så interessen for sange ser ud til at være nogenlunde på niveau, som når Branco ellers udgiver sange - selvom det blev meldt ud til følgerne på Instagram, at den kun ville være tilgængelig i 48 timer.
Men hvad nu hvis sangen rent faktisk var forsvundet efter de 48 timer? Hvad ville de mange loyale fans så gøre? Måske de kunne være interesserede i at købe den som NFT? Måske som almindelig digital single? Eller hvad med at kunne streame sig adgang til altid at kunne høre sangen - det kunne for eksempel være, at hvis man streamer den 20 gange inden for 48 timer, vil man have adgang til den for altid. Ellers vil den for altid være væk. Det kunne være rimelig blæret at kunne sætte den på, når man sidder sammen med gutterne om et halvt år.
Det er ren spit balling, jeg kommer med her, men det undrer mig ganske meget efterhånden, at ingen musikere eller pladeselskaber rigtigt tør teste, om et værk kan bære at blive lanceret i begrænset oplag eller tidsramme. Mulighederne er mange, og måderne, man kan kapitalisere på musikken på, bliver kun flere.
Branco turde næsten at gøre det. Eller måske havde han slet ikke tænkt i de baner.
Nå, passér gaden.
Vi danser stadig (i og) til Måneskin
Kalush Orchestra, eller bare Kalush, som den alternative hiphopgruppe også bliver kaldt, blev, sammen med resten af Ukraine, de store vindere af årets Eurovision.
Men hvis du håber på en dechifrering af sangens ukrainske gloser eller en geopolitisk analyse af, hvad det vil betyde at afholde næste års europæiske sangkonkurrence i Mariupol, som der nu skal arbejdes må, så har du altså håbet forgæves.
I stedet skal vi tage et tilbageblik på sidste års vindere - eller en status, om man vil.
Normalt husker jeg Eurovision-vindere lige så godt som Nicolai Wammen husker kulturhovedstæder, men lige præcis sidste års vinder (all right, det er så også kun ét år siden) husker, og hører jeg af og til, stadig.
Og det er der også mange andre, der gør.
Italienske Måneskin, som, ja, har et dansk navn, strøg helt til tops ikke bare i Europa, men i verden, efter de vandt Eurovision i 2021.
Spøjst nok ikke med deres vindersang, “Zitti E Buoni”, men i stedet covernummeret “Beggin’”, som blev udgivet tilbage i 2017, samme år som bandet sluttede på andenpladsen i den italienske udgave af X Factor og blev signet af Sony.
Og modsat mange andre tidligere vindere af Eurovision formåede rockgruppen i den grad at smede, mens jernet var varmt.
Senere i 2021, efter de havde vundet, udgav de et album, hvor der, udover vindersangen, var sange på både italiensk og engelsk.
Det gav pote for gruppen, som siden da har rundet 1 mia. streams på “Beggin’”, men som også har rundet 600 og 300 mio. streams på hhv. “I Wanna Be Your Slave” og “Zitti E Buoni”, der begge er at finde på albummet fra 2021.
Målt på antallet af månedlige lyttere på Spotify alene er gruppen fortsat ganske populær. Knap 20 mio. månedlige lyttere er en ganske, ganske pæn sjat, og noget kunne tyde på, at rockgruppen nu forsøger at gå endnu mere mainstream.
I hvert fald har deres seneste udgivelse, som sjovt nok udkom i fredags, lige op til Eurovision, et lidt mere blidt og meget lytværdigt udtryk, som i den grad er skræddersyet til mainstream-radiostationer.
Sangen er ikke at finde på den globale top 50 for nuværende, men er lige nu på 14. pladsen på den italienske ditto og ser ud til at stryge længere opad.
På nuværende tidspunkt er det svært at tyde, om Måneskin kan holde fast i den store globale succes, de oplevede i 2021, eller om de langsomt falder ned i en lidt mere smal og nicheagtig tilværelse. Udgivelsen op til Eurovision tyder imidlertid på, at gruppen har et klart ønske om, at sidstnævnte ikke skal være tilfældet.
For Kalush, der vandt årets Eurovision, ser samme ambition ikke ud til at gøre sig gældende. Her har der ganske givet også været andre mål, der har vægtet tungere.
Deres vindersang “Stefania” har rundet 10 mio. streams på Spotify, hvor gruppen har 2,1 mio. månedlige lyttere. Også på Youtube er sangen lige nu voldsomt populær, men umiddelbart ser gruppen ikke ud til at forsøge at gå Måneskin i bedene.
Eurovision er en spøjs størrelse på mange leder og kanter, og hvordan vinderne efterfølgende står er ganske forskelligt. Lige præcis i år var et ganske særligt år, men mon ikke pladeselskaberne rigtig gerne vil lave en ny Måneskin i 2023.
Hvad hed årets danske sang egentlig?
Det var alt, hvad Muzak havde valgt at bringe i denne uge. Vi ses!