Mulvarpeskindet bliver i lommen
Rent statistisk er der jævnt god sandsynlighed for, at du er en nærigpind.
En blanding af pinseferie og det faktum, at Post Malone udgav “Twelve Carat Toothache” forrige fredag endte ganske enkelt med at betyde, at Muzak ikke udkom i sidste uge.
Jeg har simpelthen lyttet til Postys fjerde studiealbum morgen, middag og aften, siden skiven blev sendt på gaden, og det betød altså, at der ikke var nok timer til også at forfatte Muzak i den forgangne uge.
Jeg lytter stadig til Twelve Carat Toothache morgen, middag og aften - for for syv sytten, hvor er det et sprødt album! - men til gengæld er det ikke pinse længere, så nu har der altså igen været tid til at skrible lidt ord sammen om musikindustrien.
Nedenstående link strider ret meget imod hovedpointen fra det, som Muzak skal handle om i dag, men denne “listening experience”, som Post Malone har lavet i samarbejde med Amazon Music med “Twelve Carat Toothache” er simpelthen sindssygt cool.
God læselyst.
Mads Oddershede
Nærigrøve er der stadig mange af
Fortællingen om musikstreamingtjenesternes indtog er i stor stil, at de var med til igen at gøre musikforbruget lovligt.
Inden da havde ulovlige tjenester som Napster gjort millioner af mennesker til piratkopister, der ikke betalte fem flade øre for at lytte til musikken, da de downloadede og delte den ulovligt på nettet, hvorfor det økonomiske grundlag under musikbranchen eroderede.
Der er derfor heller ingen tvivl om, at tjenester som Spotify, Apple Music, Youtube Music, Amazon Music und so weiter er til det bedre for musikbranchen, -forbrugerne og for så vidt alle mennesker, der går op i ret og vrang. Omend de hæderkronede, analoge dage med LP- og CD-salg nok stadig er noget, nogle branchefolk kan finde på at ønske sig tilbage til.
Men fortællingen om musikstreamingtjenesterne er også en fortælling, hvor man skal have den meget vigtige nuance med, at selvom musikstreamingen nu foregår på lovlig vis, er det stadig forsvindende lidt, som artisterne bliver betalt - især hvis forbrugerne ikke betaler for at bruge streamingtjenesterne, men blot gør brug af gratis-abonnementer, der kun “koster”, at man skal lytte/se til reklamer.
Og når der bliver talt om musikstreamingtjenester er det faktisk i større og større grad væsentligt at tælle Facebook, TikTok og Instagram med, da en stor del af musikforbruget foregår via dem - ja, se bare på linket højere oppe.
Derfor er de nye tal om danskernes betalingsvillighed, når det kommer til musikstreamingtjenester, interessante.
Ifølge undersøgelsen med det mundrette navn The Polaris Nordic Digital Music Survey 2022, som er udført af YouGov på vegne af de nordiske rettighedsorganisationer - herhjemme er det interesseorganisationen Koda - abonnerer 57 pct. af danskerne på en musikstjeneste. Et tal, der på to år kun er gået frem med ét enkelt procentpoint - og som er den mindste fremgang i Norden.
Samme undersøgelse viser, at 60 pct. af danskernes samlede digitale musikforbrug foregår på gratis musiktjenester - i Danmark er det særligt Youtube, TikTok, Instagram og Facebook, der ifølge undersøgelsen står for knap 45 pct. af det samlede digitale musikforbrug i landet.
Og det er noget rigtig skidt, mener Koda, som er en af organisationerne, som har betalt for at få de danskernes digitale musikvaner kortlagt.
”Den eneste tilnærmelsesvise fornuftige digitale indtægtskilde for de danske sangskrivere kommer fra abonnementstjenesterne. Det er derfor virkeligt dårlig nyt for musikskaberne, når antallet af danskere, der abonnerer på en musiktjeneste, er gået i stå,” udtaler Anna Lidell, der er forperson for Koda, i en pressemeddelelse.
Hun mener, at den sløje fremgang skyldes, at vi danskere ganske enkelt har for nem mulighed for at vælge en løsning, der er gratis, fremfor at hive mulvarpeskindet frem.
“Alt peger på, at den manglende fremgang skyldes, at forbrugerne har adgang til alverdens musik for 0 kroner, hvilket er en meget stor forhindring for at skabe en bæredygtig og sund musikbranche for de sangskrivere, som har en afgørende betydning for, at en sang og dermed også at streamingtjenesterne bliver en succes.”
Hun peger videre på, at videostreamingmarkedet i langt højere grad er lykkes med at tvinge forbrugerne ind i et betalingsmiljø.
Til sammenligning betaler 85 pct. af danskerne for et abonnement på en videostreamingtjeneste - mod 70 pct. i 2020.
Derfor bør musikbranchen forsøge at skubbe i samme retning, som man har set Netflix, Viaplay, TV 2 Play etc. er lykkedes med - i hvert fald er det ikke noget, der løser sig selv, mener Anna Lidell.
“Det er måske utopi at tro, at musikbranchen kan opnå samme succes, men en ting er sikkert. Intet peger i retning af et musikstreamingmarked, som selv retter op på de markedsfejl, der tydeligvis eksisterer, og derfor skylder vi musikskaberne, at vi som branche sætter os sammen og kommer med vores bud på konkrete løsninger, som kan sikre mere rimelige indtægter fra musikstreaming.”
En lang række aktører i branchen, heriblandt Koda, har netop nedsat en arbejdsgruppe, som nu skal forsøge at komme med konkrete løsninger til, hvordan musikbranchen får en bedre betaling end det, der er tilfældet i dag fra særligt de gratis tjenester.
Umiddelbart har man svært ved at se en benhård betalingsmur a la Netflix blive en realitet for musikbranchen. Men man ved selvfølgelig aldrig.
Muzak, der i øvrigt er ganske gratis, er done for i dag. Ha’ det fedt.