#13 Opskriften på en julesang
Det er december, og julemusikken har overtaget alle højtalere. Men hvordan laver man egentlig et julehit?
Ohøj!
Og glædelig 1. december.
Meget er ikke, som det plejer at være her i det herrens år 2020, og det samme gælder mange aspekter af julen. Julefrokosterne er aflyst, nissehuerne akkompagneres nu af mundbind, og juleaften kommer for manges vedkommende heller ikke til at ligne sig selv.
Men på ét punkt ligner december - og julen - sig selv: Musikken!
Der brager julemusik og -zak ud af radioerne og højtalerne i det ganske land, og det får kun endnu vildere fat, efterhånden som vi nærmer os den 24. Og lige i år, hvor så mange ting er oppe i luften, er det måske meget rart at have dét anker (det er muligt, jeg bliver nødt til at revidere den udtalelse, når vi når tættere på juleaften).
Derfor er julemusik også i fokus i denne uges udgave af Muzak.
Mere konkret skal det handle om, hvordan man laver en julesang - hvilke elementer skal med, hvilke skal ikke, hvordan skal den bygges op og alt det jazz. Skud ud til Muzak-abonnent Freja i øvrigt for at foreslå netop dét emne. Hvis du har et forslag eller to til historier eller emner, der skal tages op her i nyhedsbrevet, så skriv det endelig.
Mere om julemusik lige efter kort nyt. Husk i øvrigt at tegne et abonnement på Muzak, hvis du har forvildet dig herind uden at være abonnent.
God læselyst.
Mads Oddershede
1. Kort nyt
Musikvideoen til rapperen Chatles sang “Sort på sort” er blevet heftigt kritiseret af flere politikere for at forherlige våben, narko og kriminalitet. Blandt andre er næstformand i Venstre, Inger Støjberg, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) ude med riven.
- Personligt synes jeg, kritikken er fjollet og til den tonedøve side. Kristian Karl har i Soundvenue fremlagt en glimrende redegørelse for, hvorfor musik som den, Chatle laver, er vigtig og nødvendig.Danish Music Awards løb af stablen i lørdags, og her blev Branco den store vinder, da han tog hele tre priser af de i alt 15 priser med hjem. Han vandt årets solist, årets album og årets streaminghit - de to sidstnævnte var dog i fællesskab med Gilli.
“Grammy-uddelingen forbliver korrupt. I skylder mig, mine fans og branchen gennemsigtighed…” tweetede The Weeknd efter nomineringerne til Grammy-uddelingen 2021 blev offentliggjort. Her er canadieren, der har udgivet et af de største album i 2020, “After Hours”, ikke nomineret i én eneste kategori.
- Grammy-chef Harvey Mason har i Variety forholdt sig til kritikken fra The Weeknd uden rigtigt at forholde sig konkret til den.Julen bliver sunget ind i stor stil. Kun tre sange i den danske top 50 på Spotify er ikke julesange!
2. Sådan har Clara Sofie lavet sit bud på en ny juleklassiker
Midt i hedebølgen tilbage i august gik Clara Sofie Fabricius i gang med at lave sin julesang, “Når sneen smelter”. Efter omkring to måneders arbejde lå sangen færdig den 12. oktober, og så var det ellers bare at vente på, at vi nåede fredag den 13. november, hvor sangen udkom. Og nu kommer den egentlige eksamen: December.
Du kender formentlig Clara Sofie Fabricius under kunstnernavnet Clara Sofie og fra sangen “Når tiden går baglæns” eller hendes nyere samarbejder med Benal på “Når du kigger på mig” eller “Når det går ud”, som er at finde på Benjamin Havs første soloalbum.
Og efter december i år, kan det være, du også forbinder hende med en julesang.
Idéen med at lave en julesang var dog ikke noget, som groede i hendes egen baghave, fortæller hun.
“Jeg blev faktisk spurgt, om jeg havde lyst til at lave en julesang af mit pladeselskab, og så tænkte jeg, 'det var satanedme en god idé', for det havde jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg selvfølgelig godt finde ud af - sådan lidt Pippi-agtigt,” fortæller Clara Sofie over telefonen.
Julen er ellers ikke noget, der har haft en stor stjerne hos popsangerinden.
“Jeg har altid selv haft det ret stramt med julen. Jeg synes, det har været svært med højtider, fordi jeg kommer fra en splittet familie, men nu har jeg fået min egen familie, og så er der ligesom fundament for at danne sine egne traditioner og sådan noget.”
“Derfor syntes jeg faktisk, det var en ret fin mulighed for at sætte en milepæl og sige 'nu slutter jeg fred med julen, og nu tager jeg magten’. Det er derfor, jeg lavede den, og jeg lavede den må den måde - jeg kunne jo også bare have sagt nej. Det var virkelig en sjov proces - og følsom. En meget emo-agtig proces også.”
Hvorfor det?
“Fordi højtider jo er forbundet med sindssygt mange følelser. I hvert fald for mig. Det var sådan en finurlig ting at dykke ned i. Men jeg synes, jeg har gjort det på min måde, gjort den personlig - og hele budskabet med sangen er jo, at vi skal have det dejligt hele året og ikke kun lige nu i julen. Højtiden er bare en slags reminder om det,” forklarer Clara Sofie.
“Når sneen smelter” er så småt kommet i rotation på radiostationerne, mens den i skrivende stund (mandag 30. november) er blevet streamet 32.968 gange på Spotify - til sammenligning er det mere end dobbelt så mange Spotify-streams som Chief 1 og Thomas Buttenschøns bud på en julesang, “Sol i december”, der udkom samme dag.
Vejen op til gode, gamle Mariah Carey er dog fortsat lang. Hun topper den danske Spotify-chart med 136.715 DAGLIGE afspilninger.
Men det bliver jo også først rigtigt spændende at se, hvordan “Når sneen smelter” klarer sig nu, hvor vi er trådt ind i december.
Clara Sofie lægger ikke skjul på, at det selvfølgelig er en ambition at lave en form for ny juleklassiker, som folk vender tilbage til under pebernøddebagningen og guirlandeklipningen hver december.
Der er dog nok ikke den store tvivl om, at det er lidt af et bjerg at bestige, hvis “Når sneen smelter” skal blande sig med julesangenes sværvægtere. Men hvordan bliver en julesang så ultrapopulær, at folk fyrer op for den, hver gang vi når ind i december?
Som hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust i 2016 tørt konstaterede over for Videnskab.dk på spørgsmålet om, hvad opskriften er på det perfekte julehit:
“Hvis jeg havde den, ville jeg arbejde i en helt anden branche lige nu.”
Men der er nogle elementer, som er nemme at udpege hos de julesange, der klarer sig godt.
Noget, der er helt essentielt for, at en julesang bliver et julehit, er, at der er rigeligt med gentagelser, fortæller Peter Vuust videre til Videnskab.dk. Eksempelvis består mere end en tredjedel af “Last Christmas” af Wham! af omkvæd.
Dermed bliver sangen hurtigt genkendelig, og det er altså noget, menneskehjernen godt kan lide.
Samtidig er det vigtigt, at der på et tidspunkt i sangen kommer et afbræk af en art. Noget, der overrasker os lidt, når vi lytter til det, tilføjer Peter Vuust.
Det er typisk et C-stykke i sangen, som skiller sig ud fra A- og B-stykkerne, eller, som i Wham!-eksemplet, et twist af A-stykket. Det sker, når George Michael synger “My God, I thought you were someone to rely on. Me – I guess I was a shoulder to cry on”.
Peter Vuust er af flere omgange blevet brugt som julehit-orakel. Til DR har han også peget på, at lydeffekter som bjældeklang eller klokker kan være med til at få sangen til at skille sig ud og signalere jul.
I det store udland har en række folk hos musikselskabet Ostereo tilbage i 2018 gennemanalyseret julehitsene fra de seneste 50 år.
Her lød konklusionen, at nummerets varighed skal være på tre minutter og 57 sekunder, tonearten skal være G-dur, og hastigheden være 114 bpm. Og så skal sangen helst fremføres af en soloartist på 27 år.
Det taler dog ikke lige frem til analysens hæder, at dens konklusion er, at Pet Shop Boys’ cover af Elvis-sangen “Always On My Mind” skulle være det tætteste, vi kommer på det optimale julehit, når der er en lang række sange, som målt på afspilninger og salg er langt større.
“White Christmas” af Bing Crosby er med sine mere end 50 mio. solgte singler den bedste sælgende jule-sang nogensinde. Det står i Guinness Rekordbog, og så må den vel være god nok.
Målt på antallet af streams på Spotify er det til gengæld Mariah Careys “All I Want For Christmas Is You”, der er den allerstørste sang - med afstand. Den er blevet streamet mere end 746 mio. gange, mens “Last Christmas” halter efter med sine 543 mio. plays.
Den vage konklusion må derfor være, at det er ret uklart, hvad der skal til for at skabe en jule-evergreen, men at der er mange forskellige faktorer udover selve sangens elementer, som spiller ind. For eksempel hvor kendt kunstneren er i forvejen, om sangen er soundtrack til en julekalender og den slags.
Men hvordan har Clara Sofie så grebet det an?
“Jeg prøver at efterrationalisere lidt her, for jeg har ikke tænkt vanvittigt meget over det. Jeg har slet ikke tænkt på at bruge alle de kneb der. Jeg har bare sat mig i en stol, der hedder december måned, og så kom historien ud fra det,” lyder det, da jeg spørger ind til hendes overvejelser i forhold til, hvilke elementer der skulle indgå i sangen.
Hun har dog haft nogle overvejelser i forhold til det univers, der bliver skabt i sangen.
“Jeg fortæller jo den historie, jeg gerne vil fortælle, i en ramme, der hedder december. Så synes jeg godt, der må indgå elementer som at tælle ned fra 24 i din lysestage og at fange øjnene gennem juletræet. Der er nogle nøgleord, hvor man fornemmer, at det er en juletid.”
Abonnér på Muzak, og få fede fortællinger fra musikkens verden hver tirsdag.
Har du også foretaget nogle fravalg?
“Det er jo en kærlighedssang, som går hen og bliver lidt mere familieagtigt - min børn og kæreste synger for eksempel med i sidste omkvæd. I broen i starten havde jeg først skrevet ‘så længe vi er nøgne, ved jeg, at vi holder stadig’, men nu lyder den ‘lige her i dine arme ved jeg, at vi holder stadig’. Det gik op for mig, at jeg kan sgu ikke både have børnekor og ‘nøgne’ i samme sang. Så der reviderede jeg en linje.”
Clara Sofie endte også med at fravælge en lyd af bjældeklang i omkvædet, da hun følte, sangen var julet nok i forvejen - selvom det er et typisk element i mange store julehits.
Så mekanisk kan hun slet ikke gå til musikken, forklarer hun.
“Det er jo en kreativ proces, og hvis jeg begynder at tænke, at nu skal jeg bruge kneb og virkemidler, så ødelægger jeg lidt min kreative proces. Så det, jeg gør, er, at jeg skriver nummeret ud fra min mavefornemmelse og umiddelbarhed, og så kan jeg så gå tilbage og se, om der mangler noget, hvorefter jeg lave nogle spadestik hist og her.”
Noget, jeg bed mærke i, efter at have hørt og læst din julesang, er, at omkvædet går igen relativt meget, og så er det det første, man møder i sangen. Er det et bevidst valg?
“Ja, det er det. Man skal jo kunne synge med. Jeg havde faktisk en intro-lyd, men den fjernede jeg, for jeg tænkte, hvorfor ikke bare komme i gang. Det er igen de der spadestik. Musik - og særligt julenumre - eksisterer jo kun, hvis folk lytter. Omkvædet har bare alle dage - i alle genrer - været det, der skal hægte sig fast, før folk kan tage imod det. Det er jo sådan set bare det, jeg har gjort.”
Har du arbejdet mere med omkvædet end versene?
“Overhovedet ikke. Det var det, der kom allerførst. Jeg sad med sådan en klaverlyd. Det var sådan, det startede. Bagefter har jeg så udvidet sangen og skrevet versene. Omkvædet kom først.”
Gentagelser er en ret stor del af sangen. Både omkvædet, men også broen er næsten identisk. Har du været meget bevidst om at skabe nogle gentagelser, så det er nemmere for lytteren at huske og kunne synge med?
“Som regel i de popsange, jeg skriver normalt, gentager man bare ofte teksten i broen med en variation. Det kan være melodisk eller en lille tekstændring. Ellers bliver der simpelthen for meget information, og det er svært at kapere i løbet af de 2-3 minutter. Det skal helst synke ind fra første, andet, tredje lyt. Men det er sådan en hel generel ting, det er ikke kun en juleting.”
I forhold til at det er en julesang, er det vel en ret universel tekst? Hvis man ikke vidste, den udkom i år, kunne den jo sagtens være skrevet i 1980.
“Det er jeg glad for, du siger. Jeg havde nemlig en vision om, at jeg ville skrive den som en klassiker, der kunne fungere om 20 år og for 20 år siden. Det er ikke altid, det lykkes, når man har de tanker, men jeg synes faktisk, at det lykkedes meget godt med det her. Så jeg ville rigtig gerne have, at det havde sådan en klassisk vibe over sig,” slutter Clara Sofie.
Interessant nok udgør omkvæd og bro et minut og 58 sekunder af “Når sneen smelter”, der i alt varer to minutter og 47 sekunder. Dermed består over halvdelen af sangen altså af en form for gentagelser, mens den også indeholder et overraskende element i form af Clara Sofies familie, der slutter sig til hende i omkvædet til sidst.
Det skal blive spændende at se, om vi har fået os en ny juleklassiker.
3. Anbefalinger
Sundhedsstyrelsen har søsat en sjov reklamekampagne, der skal få unge mennesker til at overholde reglerne i “nattelivet” (det kan man vel næsten ikke kalde det, når barerne lukker klokken 22.00). Som en del kampagnen har de lavet sangen “GÅ NU HJEM”, som er ret gennemført.
Tessa og Orgi-E er gået fuld Vestegnen på tracket “Blæstegnen”. Tessa har tidligere samarbejdet med Suspekt på sangen “Vil du med…”, men når det bare er hende og Orgie-E, er det, som om det hele passer en kende bedre sammen.
The Weekends optræden til American Music Awards var sgu ret overskudsagtig.
Det var Muzak for denne gang.
Jeg håber, du får, hvad du ønsker dig til jul. Mit største ønske er denne sikkerhedshjelm, som Post Malone har lanceret som en del af sin nye merchandise-kollektion. Den er så fed!
Mads Oddershede