#7 Det koreanske godstog kører hurtigere og hurtigere og stopper ikke for nogen
Du skal have levet under en sten, hvis du ikke er stødt på k-pop inden for de sidste par år. Koreansk popmusik stormer frem, men hvorfor? Og hvordan adskiller den sig fra "almindelig" popmusik?
Hej - og glædelig tirsdag.
Hvert år opdaterer Dansk Sprognævn sin ordbog “Nye ord i dansk 1955 til i dag”, og her i 2020 er der optaget 43 nye ord.
Hvert eneste år er der altid folk, som er utilfredse med, at visse ord er optaget i ordbogen. Jeg tilhører mere gruppen i den modsatte grøft, som synes, det er sjovt og fascinerende, hvordan sproget udvikler og forandrer sig.
Det mest forunderlige ord, der efter min mening er optaget i ordbogen i år, er “driveingudstjeneste”, for det vidner om, at 2020 endelig var året, hvor folkekirken fornyede sig. Tænk, at det kunne lade sig gøre.
Forandring er en evig konstant, og musikscenen kan selvfølgelig heller ikke sige sig fri for den.
Denne uges tema læner sig derfor på sin hvis op ad den Babelstårn-teori, jeg luftede for et par uger siden, for K-poppen er i den grad med til at forandre det musikalske landskab - og det selvom det meste foregår på et sprog, majoriteten af Jordens befolkning ikke forstår.
Som altid skal du lige scrolle dig igennem lidt korte nyheder, inden du kommer til ugens hovedret, der også altid er efterfulgt af en desert.
Bon appetit.
- Mads Oddershede
1. Kort nyt
P3 Guld løb af stablen i lørdags, og der blev uddelt tre priser. Der blev uddelt tre priser, og nedenfor har jeg listet, hvem der vandt, hvem der var nomineret, og hvem jeg synes skulle have vundet. Vinderne er markeret med fed, og dem, jeg synes, skulle have løbet med prisen, er skrevet i kursiv.
- P3 Prisen: Jada, Clara, Artigeardit.
- P3 Lytterhittet: Nudes (Jada), Solhverv (Lord Siva), Hun kommer tilbage (Jung)
- P3 Talentet: Ganger, Patina, Joyce, TessaI USA afholdte Billboard et lidt større awardshow. Der blev uddelt et hav af priser til Billboard Awards, og Post Malone blev den største vinder med hele ni priser - heriblandt Top Artist.
Smukfest satser på at blive til noget i 2021 og arbejder med flere forskellige idéer, der skal sikre, at det kan lade sig gøre at hamre lunkne pilsnere og lytte til fed live-musik, mens Covid-19 stadig er en ting. De har samlet tankerne i en “Corona FAQ” på deres hjemmeside.
2. Vi har kun set toppen af det strømlinede og polerede isbjerg, der hedder K-pop
Det er svært at finde et sted at starte det her portræt af musikgenren K-pop. Det ville være oplagt at starte med anledningen til dette portræt, nemlig dokumentaren om K-popgruppen Blackpink, som udkom på Netflix i sidste uge.
Man kunne også starte med beskrive, hvordan K-pop stadig formår at sælge fysiske album, selvom musikforbruget i høj grad er rykket over til musikstreamingtjenesterne.
Man kunne også køre finansvinklen og starte med selskabet Big Hits børsnotering i sidste uge, der er den største på den sydkoreanske børs i tre år.
Eller begynde med hitlisterne, hvor BTS og Blackpink i dag er seriøse spillere.
Men alle de ting kommer vi til. Vi starter i stedet i Nansensgade i København.
Her ligger butikken All In Kpop, som er grundlagt af Mette Kidal og Lars Christiansen. I 2018 slog de dørene op for butikken, der sælger alskens K-pop-merchandise - fra puder til t-shirts, album og blyanter.
De har begge baggrunde som skolelærere, men efter Mette havde været en tur i England med sin datter for et par år siden uden at kunne finde én eneste butik, der solgte K-pop-merchandise, fik hun idéen til at åbne en selv.
Det startede online, men er nu også en fysisk butik, hvor der - inden corona - også blev afholdt intimkoncerter med K-popartister og ugentlige quizzer.
Både Mette og Lars er dybt inde i K-poppen. De slynger konstant nye bandnavne ud og taler meget engageret om den koreanske popmusik. Jeg er taget ind forbi butikken for at få deres bud på, hvad det er, der får K-poppen til at skille sig ud fra “almindelig” popmusik - og dermed give genren den enorme succes, som den oplever disse år.
“Til forskel fra andet popmusik, så er det her meget en totaloplevelse. Udover sangene er der de velkoreograferede danse, de vildt godt producerede videoer, mens der også er gjort enormt meget ud af de forskellige album, som kommer i flere forskellige udgaver, ligesom der er meget andet merchandise,” forklarer Lars.
Men der er mere end det, påpeger han.
“De gør meget ud af kontakten mellem idoler og publikum og gør afstanden mellem dem så lille som muligt.”
Et eksempel på det, indskyder Mette Kidal, er de light sticks, som publikum er udstyret med under koncerterne. I stedet for at holde lightere eller smartphones op i luften for at lyse et stadion op, holder fansene de her aggregater op i luften, som så kan skifte farve og lyse op i kunstnernes signaturfarver eller lave forskellige mønstre - så publikum føler sig som en endnu større del af koncerten.
Netop mobiliseringen af fans er noget, der er kendetegnene for K-pop-genren. Det er virkelig noget, den mestrer.
Et godt eksempel på det møder én, når man træder ind i Mette og Lars’ butik. Her står Blackpinks nye album, der har den enkle titel The Album, på en udstilling. Selve albummet rummer kun otte numre og tager ikke en gang 25 minutter at lytte igennem.
Alligevel er boksen en ordentlig mobbedreng, som snildt kunne rumme Ringenes Herre-trilogien.
Indeni gemmer sig nemlig også en fotobog og en håndfuld små kort med billeder af artisterne på. Og hvilke kort, man finder i boksen, er ikke til at vide, før man køber den. Og så kommer boksen selvfølgelig også i flere farver - blandt andet sort og pink, sjovt nok - så der er i den grad noget at gå i krig med at samle på.
Paralellen til Pokémon-kort er ret slående, men der ligger alligevel mere i det end det. Fansene hjælper nemlig også Blackpink højere op på album-hitlisterne ved at købe albummet, og i K-pop-fankulturen er det utrolig vigtigt at støtte op om den eller de grupper, man følger, så meget som muligt.
Og det er med til at forklare følgende statistik.
I 2018 faldt det fysiske musiksalg med 10,1 procent på verdensplan, mens lande som Sydkorea, Japan og Indien oplevede en stigning. For første gang nogensinde blev Asien ifølge Forbes det næststørste kontinent, hvad angår fysisk og digitalt musiksalg.
I sidste uge gik selskabet Big Hit som sagt på børsen. Big Hit er det selskab, der står bag den syv mand store gruppe BTS, der er det ubestridt største navn indenfor K-pop. Deres seneste hit “Dynamite” strøg helt til tops på Billboard Hot 100-listen, og de er den første gruppe nogensinde til at ligge på førstepladsen på Billboards Social 50 Chart - altså den liste, der måler artisternes popularitet på sociale medier - i 200 uger.
Og læg dertil et hav af andre rekorder - som den for flest visninger på en musikvideo på Youtube inden for 24 timer. Intet mindre 110 millioner visninger var der på videoen til “Dynamite” det første døgn.
Nå, tilbage til Big Hit.
I torsdags blev selskabet børsnoteret og fik dermed en værdi på 7,6 milliarder dollars svarende til omkring 48 milliarder danske kroner.
Det, der for alvor også er værd at hæfte sig ved i den forbindelse, er, at Big Hits suverænt største indtægtskilde er netop BTS. Boybandet står således for 90 procent af selskabets indtægter.
De syv medlemmer af BTS er i øvrigt blevet tildelt 68.385 aktier hver i Big Hit. Det har en værdi af knap 68,4 millioner danske kroner ud fra mandagens kurs. Grundlæggeren af Big Hit, musikproduceren Bang Si-hyuk, kan i øvrigt hygge sig med at være en af Sydkoreas rigeste mænd nu.
Og dermed lukker vi finanshjørnet med den konklusion, at der er seriøse moneter i K-pop.
Som nævnt udkom Netflix-dokumentaren om kvindekvartetten Blackpink i den forgangne uge. Den har fået navnet “Light up the sky” og er slet ikke så ringe endda.
I dokumentaren fortæller de fire kvinder, der udgør Blackpink, hvordan gruppen blev skabt, og her er der også en markant forskel fra rigtig mange vestlige bands.
Som så mange andre K-pop-grupper er Blackpink i stald hos YG Entertainment. Det er en kæmpe koreansk underholdningskoncern, der sidder på alle led i den musikalske værdikæde. Også det allerførste led, hvor der udklækkes nye talenter.
I en ung alder bliver både piger og drenge indlemmet på en slags kostskole hos YG, hvor de får titlen som “interns”, altså en slags praktikanter.
Her skal de hver dag - kun med en enkelt fridag hver 14. dag - øve både sang og dans. Hver måned skal de så fremlægge en ny sang med en tilhørerende dans for nogle af cheferne, og langsomt bliver de svageste sorteret fra.
Hver anden måned bliver praktikanterne sat sammen i nye grupper, og efterhånden som YG vurderer, at man er ved at finde en konstellation, der kan have en stor nok kommerciel appel, skal der udføres en række skærmtests og demoer. Og står de så distancen, ja, så ender individerne i grupper som eksempelvis Blackpink.
Herfra fortsætter det hårde arbejde imidlertid. Der skal fortsat produceres nye sange, udvikles nye danse, og så skal der optrædes på scener rundt om i verden.
Selvom det for nogle, som eksempelvis BTS, udmønter sig i stor rigdom og berømmelse, så er der også skyggesider af den koreanske popindustri.
Tilbage i 2017 fortalte den tidligere K-popstjerne Prince Mak, at flere artister blev udnyttet økonomisk og kun fik en meget lille andel i de mange penge, som blev tjent ind. Helt ned til mellem 10-20 procent af indtægterne tilfaldt artisten. Og hvis der er tale om en gruppe, ville tallet være endnu lavere, da medlemmer så skulle dele det mellem sig, lød det.
Ifølge Prince Mak blev artisterne vejet hver uge og tvunget til ekstra træning, hvis de vejede for meget, mens de ofte arbejdede op til 20 timer i døgnet. Flere artister, fortæller Prince Mak, blev også tvunget til at få foretaget plastikkirurgi.
At dømme ud fra Blackpink-dokumentaren står det ikke helt så grelt til, men hvor mange eller hvor få artister, som har oplevet det, Prince Mak fortalte tilbage i 2017, er ganske svært at sige noget om.
Men hvad tænker man om den her måde at lave musik på som fan? Altså at det nærmest lugter lidt af samlebåndsarbejde? Her bringer Mette og Lars et andet perspektiv.
Hvis du ikke allerede abonnerer på Muzak, kan du gøre det lige her - og blive klogere på musik hver tirsdag klokken 8.30.
“Idolerne er udvalgt gennem auditions og lang, lang træning. De er sindssygt dygtige. Et album eller en koncert er et resultat af et samarbejde og en beslutningsrække taget af virkelig mange forskellige mennesker,” siger Mette og bliver suppleret af Lars.
"K-poppen går meget mere over - uden anden sammenligning i øvrigt - i metoden fra den klassiske musik. Her har man en komponist, én, der skriver teksten, uddannede musikere og sangerne, der bliver hentet ind og har dygtiggjort sig. Her bliver de ikke spurgt, om de har lyst til at spille det og det, nej, det er en del af jobbet.”
Her er Mette dog hurtig til at komme med en nuancering.
“Man kan ikke sige, at det, Lars siger, gælder alle, og at sådan er det bare. Der er ikke en klar opskrift. BTS skriver for eksempel også nogle af deres tekster selv,” tilføjer hun.
Og således kom vi hele vejen fra en butik i Nansensgade til fankultur, aktiekurser og musikkostskoler og vejen tilbage igen.
Psy slog det første hul til Vesten med parodi-sangen “Gangnam Style” tilbage i 2012, men denne gang er det alvor for K-poppen. Nye navne kommer hele tiden til, og i næste måned skruer BTS eksempelvis igen op for blusset, når gruppen udgiver sit andet album i år.
K-pop er et kæmpe godstog, der kører tværs ind over musikscenen disse år. Rekorder bliver ved med at blive overgået, og hitfabrikkerne holder ingen pauser. Det er allerede stort, men det bliver meget større.
Til slut bad jeg Mette, Lars og deres medhjælper Lucas om at nævne tre sange, der viser, hvad K-pop kan. De kommer her:
3. Anbefalinger
Desværre var Post Malones Dive Bar Tour-koncert fra sidste år en af de videoer, man ikke kunne se, mens Koda og Google lå i infight over rettighedsbetalinger. Efter de er kommet til enighed, har jeg genbesøgt koncerten, og den er lige så fed, som jeg husker den. Håber flere verdensstjerner får lyst til at lave intime events a la denne. Selve koncerten starter cirka 15 minutter inde i videoen.
Pind er klar med ny lyd for første gang i 2020, og det lyder godt. Josva er featuring, og de to komplimenterer ganske enkelt hinanden ganske godt.
Paw og Lina fra Danmarks halbal-band nummer et, Infernal, har fortalt den storslåede historie om deres hit “From Paris to Berlin”, der er et meget større hit, end man lige tænker over, når den bliver sat på til privatfesten, efter man har drukket den der rom og cola, som blev blandet lidt for stærkt.
Soundvenue har taget et glimrende og læsværdigt blik på drill-genren, som så småt har gjort sit indtog i Danmark.
Artigeardit var, som nævnt under kort nyt, nomineret til P3 Prisen, men han sad ikke kun ned under hele showet. Han var også oppe på scenen og optræde med “Den værste” og “Elvis”, som han har lavet sammen med rapperen Carmon. Det var en overraskende stærk performance fra den fremadstormende rapper! Hans optræden starter 18 minutter.
Det var det! Muzak er tilbage på tirsdag, og hvis du synes, det, du læste, var lige så dynamit som et hit fra BTS, så del det da med en kammerat og en skør onkel.
Hold dig munter!
- Mads