Indledningen til nærværende nyhedsbrev kræver vist en deklaration (bare rolig, en fladjordteoretiker hvisker ikke i øret på mig, hvad jeg skal skrive).
Jeg er urimeligt stor fan af musikeren, hvis udtalelser sidste del af nyhedsbrevet handler om.
De sidste to år har jeg på Spotify været blandt den hhv. 0,5 og 0,1 pct. af brugerne, der har lyttet allermest til hans musik.
Det lidt paradoksale er så, at han nu, forud for sin albumudgivelse på fredag, sigter mod at udgive færre numre i fremtiden, end han hidtil har gjort.
Om jeg kan finde ud af at dække ham nogenlunde objektivt må jo stå sin prøve om ikke så længe.
Og nej, det er da ikke sjovt allerede nu at afsløre, hvem det er. Men hvis du absolut vil kende svaret nu, kan jeg afsløre, at jeg stadig er i vildrede om, hvorvidt jeg skal bruge 40 dollar på denne skriggule sikkerhedshjelm, som både er det fedeste og tåbeligste merchandise, der er lavet.
Nå, nu er tingene vist ved at tage en drejning. Vi starter ugens nyhedsbrev med at tage en tur i Tivoli.
God læselyst.
Mads Oddershede
Den ændrede adfærd skal ændres
Fredagsrock i Tivoli skal være lidt mindre crazy, har forlystelsesparkens ledelse besluttet, efter hegn er blev væltet, og publikum mast i forbindelse med koncerter fra Andreas Odbjerg, Artigeardit og Icekiid.
Særligt unge publikummer af hankøn har forårsaget tumulten, og det går nu ud over tre navne, som Tivoli vurderer vil tiltrække nogenlunde dén type mennesker:
“Tivoli har post-corona oplevet ændret adfærd hos dele af publikum, og det gik ud over koncertstemningen ved to af sæsonens første Fredagsrock-koncerter. På den baggrund har vi revurderet enkelte koncerter, hvilket har medført programændringer, så de annoncerede koncerter med Kesi, Ude Af Kontrol & Kato udgår,” lyder det i en pressemeddelelse fra forlystelsesparken.
Min første tanke var meget lig den, som Nikolai Vraa fremlægger i seneste udgave af podcasten “Det, vi taler om”; hvilken type koncert forventer man egentlig at få, når man inviterer navne som Ude af Kontrol? Nok ikke én, hvor folk sikker med nakken i campingstolene med Lipton-mærket dinglende fra tekoppen, vel?
Men Ude af Kontrol, Kesi og Kato, der vist alle sammen har givet op til flere koncerter i Tivoli før, er altså taget af plakaten nu og er blevet erstattet af Anne Linnet, Stine Bramsen og Freja Kirk.
Uden at botanisere vildt og voldsomt i de musikalske profiler på ovenstående navne, kan man hurtigt konstatere, at det i hvert er nogle helt andre typer, der skal optræde nu, end der var lagt op til i de oprindelige program.
Og det er egentlig lidt sjovt, det oprindelige program.
Her var blot seks ud af de i alt 34 artister på plakaten kvinder.
Noget, der mødte kritik, da det blev annonceret tidligere på foråret, og som fra Tivolis side blev forklaret som “det muliges kunst”.
Over for Gaffa lyder det nu imidlertid fra Frederik Wiedemann, der er kulturchef og underdirektør i Tivoli, at en mindre ujævn kønsbalance ikke har været et formål med udskiftningen, men at man selvfølgelig gerne tager gevinsten med.
På spørgsmålet om, hvorfor man så ikke bare havde booket de tre navne, der jo altså tilsyneladende har tid til at komme og optræde, til at starte med, hvis de passer godt til Fredagsrock, lyder en del af svaret fra Wiedemann:
“Det er rigtig gode navne, som også har spillet i Tivoli tidligere i forskellige koncerttyper, men det var måske ikke de helt oplagte Fredagsrock-navne i forhold til den plakat, vi plejer at lave. Vi går jo efter dem, der kan trække allerstørste publikum, og der er der bare en markant overvægt af mandlige kunstnere, desværre.”
Man må håbe, at Tivoli er endt med at være tilfredse med nu at stille med tre kunstnere de pågældende dage, som altså vil tiltrække færre publikummer og egentlig ikke er helt oplagte til konceptet.
Kaster du 25 klatter op på væggen, skal en af dem nok sidde fast
Her er afsløringen så: Post Malone er den musiker, jeg er allergladest for at lytte til. Det konkluderer Spotify for mig år for år, når han ligger øverst på min Spotify Wrapped, og den konklusion er jeg 100 pct. enig i.
Han er imidlertid en sjælden figur i Muzaks spalter, for der skal jo helst være en eller anden form for indhold til jer (det er i hvert fald ambitionen), og at jeg fanboyer løs hver tirsdag ville nok være noget, de fleste blev trætte af ret hurtigt.
Men minsandten om muligheden ikke opstod for, som en anden Hannah Montana, at få det bedste af begge verdener; Post Malone OG indhold, der rækker ud over min egen navle!
Utroligt nok er anledningen, at Post Malone har givet (endnu) et interview til Youtube-interviewprogrammet Hot Ones, hvor værten Sean Evans stiller spørgsmål til en kendt gæst, mens de begge spiser hotwings, som gradvist bliver stærkere.
Udover at gå Chili Klaus (som i øvrigt har medvirket i programmet) i bedene ved at få kendte mennesker ud på gyngende grund, når vingerne bliver for stærke, så stiller Evans ofte både overraskende og gode spørgsmål.
Og et af de gode spørgsmål gik i interviewet med Post Malone på, hvordan han føler økonomien i musikindustrien påvirker måden, som musik bliver udgivet på i øjeblikket.
Hvortil svaret lød:
“Lige nu er det vel sådan, at algoritmen er sat op til, at jo flere sange, du har, jo mere bliver du streamet. (Det er) Næsten som om, at du rammer bedre, jo mere du lægger ud; Kaster du 20, 25 klatter (han kalder dem blobs of goop) op på væggen, så skal en af dem nok blive siddende - måske mere end en.”
Det slår mig lige, at jeg har taget for givet at fortælle, at Post Malone, som optræder på Roskilde Festival til sommer, lige nu er den 19. mest streamede artist på Spotify målt på månedlige lyttere og har tonsvis af guld- og platinplader på cv’et.
Og i det lys er udtalelsen jo ganske interessant; En af verdens største artister disse år med en ret klar kritik af tingenes tilstand.
For der er en klar tendens i musikbranchen, når det kommer til, hvad der rent økonomisk giver mening at udgive. Artisterne helst skal udgive ny musik så ofte som muligt for hele tiden at være aktuelle på de rigtige playlister og holde sig friske i brugernes hukommelser. En tendens, som Spotifys adm. direktør, Daniel Ek, selv har talt i retning af tidligere.
Post Malones pointe taler desuden godt ind i et interview, som han gav tidligere i år om, hvordan han i lang tid havde mistet lysten til at lave musik.
Blandt andet fordi den del af musikindustrien, der fokuserer på at tjene penge, er med til at tære på det produkt, som er grundlaget for det hele; musikken:
“Mange mennesker har så mange geniale idéer, men du mister mange af dem på grund af forretningssiden af det - og så mister du lidt af dig selv. Hver gang du ændrer din kunst og din tankegang til fordel for en andens, fjerner det en lille del af dig. Jeg føler, at jeg er ved at bygge op igen,” sagde han og indrømmede, at nogle af sangene på hans tidligere udgivelser har været fyld.
Skal man være en slags Rasmus Modsat en kort stund, kan man også påpege, at lige præcis kritikken af, at musikverdenen i dag er indrettet til, at man skal udgive så meget som muligt, peger ganske godt ind i, at hans nye album, “Twelve Carat Toothache”, der udkommer på fredag, kun indeholder 14 sange på i alt 42 minutter.
Og klart; musikere forsøger jo altid at få deres nyeste musik til at fremstå som det bedste eller det mest originale, de nogensinde har skabt.
Det er givetvis også tilfældet her, men der lader dog også til at være sandhed i det, da Dre London, Post Malones manager, i januar kritiserede Malones pladeselskab Republic for at holde det nye album tilbage. Hvad tvistens detaljer var er stadig uklart, men netop den manglende kunstneriske frihed er noget, som har præget tidligere udgivelser, lyder det videre fra Post Malone i Billboard-interviewet.
Manglende kunstnerisk frihed er ikke en ny ting, men at den også kan være indskrænket på grund af algoritmernes indretning er til gengæld nyt her i streamingens tidsalder. Og at kritikken kommer fra en af de største navne i industrien er noget, der er værd at notere.
Tak fordi du læste med. Nå, det var den sikkerhedshjelm, jeg kom fra…